HERUNDER MØDER DU...


..Et udpluk af de skønne mennesker jeg har haft fornøjelsen at arbejde sammen med. De har alle forskellige erfaringer, kompetencer og alder, men én ting er fælles for dem alle og det er at vi har mødtes i professionelle sammenhæng og det møde har for mig været en stor fornøjelse.

For mig, har hver deres udtagelser lige stor værdi! – Mennesker køber sig nemlig ind på mennesker, og derfor er den unges kommentar og oplevelse, for mig mindst lige så vigtig og essentiel, som den mere erfarnes anbefaling.

I alfabetisk rækkefølge, kan du se herunder hvad de fortæller:

Anja Vintov

“Nadja er på mange måder en ener på sit felt. Hun kender til de vigtigste elementer i en god performance og så går hun aldrig på kompromis med kvaliteten i det, hun leverer.


Hun er en uundværlig del af en proces, der kræver styring, overblik og struktur.
Hun brænder for at skabe det bedste i enhver situation.”

Annemette Brath Rasmussen

“Nadja er en skidegod menneskekender, og hun ser mennesker. På Skvulp gjorde Nadja det muligt for mig at prøve nogle ting af som jeg ikke havde erfaring med før, men samtidig give mig plads til at komme med indput på andre områder jeg allerede havde kompetencer indenfor.

Det gav derfor en fornemmelse af at man var medskaber af Skvulp på mange niveauer og ligeledes gav mig mulighed for at udvikle mig.” 

Christian Have

“Jeg kender Nadja som topprofessionel, skarp og absolut kyndig projektleder, som samtidig er en fornøjelse at samarbejde med. Hun er dedikeret, engageret og har en særlig evne til at fokusere og eksekvere et projekt på optimal vis.

Nadja er en person, som altid vil gå ind i et projekt med passion og begejstring…”

 

Katrine Ravn

“Nadja gav rum til læring og ansvar, hvilket betød at man havde mulighed for og lyst til at vokse med ens opgave, lægge den nødvendige tid og energi i projektet og selv definere ens arbejdsgange i samarbejde med ens team.

Jeg har taget mange af de metoder Nadja brugte som leder, med mig videre i mit senere arbejde. Både brug af værktøjer, skema og planlægning men i særdeleshed hvordan man som leder skal rumme og se sit team, dets styrke og svagheder og dyrke (og arbejder intensivt med) kulturens betydning for at processen og teamets følelse af velvære.”

 

Mette Kruse Skak

“Når du tager en sag, en produktion eller et emne op så brænder du for det, du er engageret og passioneret. Du kæmper for det du tror på og lader det ligge som du ikke tror på, en stædighed som i sidste ende sikre dig velbefindende i dit arbejdsliv.

Du kan organisere dig ud af alting og du vil komme til at rejse store projekter – fra 0 til 100.”

 

Steen Marslew

“Nadja er meget engageret, kompetent, ansvarsbevidst, struktureret og omhyggelig.
Nadja brænder for sit arbejde og har desuden stor forståelse for den forretningsmæssige del af et større kulturprojekt.

Nadja har overblik og overskud ud over det sædvanlige. Hun bevarer roen i de mest stressede situationer, og hun har altid mulighed for og lyst til at give en hjælpende hånd til andre, når det presser på. Nadja har desuden en fantastisk humor og empati.

Søren Møller

Nadja er et meget alsidigt menneske, med en ekstrem bred palet af kompetencer. Hun har med sin tværfaglighed været en gave for enhver kreativ institution.

Nadja er et menneske altid på udkig efter udviklingsmuligheder, og har ikke tendens til at falde i rutiner, men er i konstant bevægelse. Hun vil være et aktiv for enhver arbejdsplads.”

Uffe Elbæk

” Jeg har på tætteste hånd oplevet den professionalitet Nadja Kalnæs løser en given opgave. Det har været en stor fornøjelse at se, hvordan Nadja Kalnæs er i stand til både at holde rigtig mange bolde i luften, løst den uløselige opgave og leveret til tiden, samtidig med at hun udstrålet mentalt overskud selv i de mest pressede arbejdssituationer…”

 

 

FIND OS PÅ DE SOCIALE MEDIER